Menneske- og børnesyn i skolens værdier

Dette kapitel handler om, hvordan skolelederen kan arbejde med at afklare menneske- og børnesynet i skolens værdier. Der gives en teoretisk og praktisk beskrivelse af, hvordan forskellige menneske- og børnesyn kommer til udtryk i skolens pædagogiske arbejde. Desuden gives der redskaber til, hvordan man kan arbejde med den sokratiske dialogform, når der skal arbejdes refleksivt om fx det gode skoleliv i en lærer- eller ledergruppe.

 

niveau 1 beskrives, hvad der forstås ved et menneske- og børnesyn, og hvordan forskellige menneske- og børnesyn kommer til udtryk i skolens arbejde.

 

niveau 2 beskrives to samtaleformer – dialog og diskussion – som udgangspunkt for arbejdet med den sokratiske dialogform. Processen med at arbejde med den sokratiske dialogform beskrives og illustreres via en tragtmodel.

 

Niveau 3 indeholder følgende kopiark:

 

Skema til afklaring af lederens børnesyn

Med kopiarket kan lederen afklare sit eget børnesyn ved først at beskrive en case og dernæst analyseres den via to forskellige metoder i de to næste skemaer. På den medfølgende cd-rom ligger skemaet i en version, man kan skrive direkte i.

 

Skema til undersøgelse af casen

 

Kopiarket kan bruges til lederens egen analyse af casen fra ovenstående skema om børnesyn.

Skema til igangsætning af sokratiske dialoggrupper i lærerkollegiet eller i ledelsesteamet

Kopiarket kan bruges til at igangsætte sokratiske dialoggrupper og opstiller en struktur for gruppens arbejde. På den medfølgende cd-rom ligger skemaet i en version, man kan skrive direkte i.

Skema til sokratisk dialog efter tragtmodellensseks principper

Kopiarket kan bruges til at arbejdet med den sokratiske dialogform, som er beskrevet på niveau 2. På den medfølgende cd-rom ligger skemaet i en version, man kan skrive direkte i.

Skema til gruppernes analyse af casen

Kopiarket kan bruges til en grundigere analyse af casen fra ovenstående skema. På den medfølgende cd-rom ligger skemaet i en version, man kan skrive direkte i.

 

Skema til lederens opsamling af dialoggruppernes grundantagelser

Kopiarket kan bruges til lederens opsamling af dialoggruppernes arbejde med at filosofere over deres spørgsmål. Lederen kan herefter opliste gruppernes grundantagelser, som kan hænges på lærerværelset til yderligere overvejelser og debat.


                                   [Niveau 1]

Et godt børneliv handler om menneskesyn

Når skolen skal arbejde med værdierne, er det det samme som at arbejde med skolens grundsyn på mennesker. Menneskesyn – eller børnesyn – må indgå i arbejdet med værdierne, fordi selve synet på børn har betydning for, hvordan man vælger at arbejde for en værdifuld verden for børn.

 

Men de færreste vil nok på stående fod kunne gøre rede for deres menneskesyn. Selv om man ikke kan formulere det konkret, vil man have nogle tanker og forestillinger om menneske og samfund. Alle gør sig tanker og forestillinger om, hvordan man skal behandle andre mennesker, hvad der er godt for mennesker, hvordan det gode liv skal leves, hvordan man opfatter sig selv som et godt menneske osv. Som leder er det vigtigt at være sig disse forestillinger bevidst og at kunne formulere sig om dem, og det er vigtigt at lede de processer, der kan føre til en afklaring af skolens overordnede børnesyn. Til brug for begge dele følger der nedenfor kopiark med skema til afklaring af lederens eget børnesyn og skema til igangsætning af lærernes arbejde med børnesyn.

 

Hvad forstår man ved et menneskesyn?

Ifølge Psykologisk Pædagogisk Ordbog er menneskesyn defineret som antagelser om menneskets natur, der både i dagligdagen og i forbindelse med videnskabelige undersøgelser er et udgangspunkt for, hvordan mennesker opfattes og beskrives og herunder, hvilken adfærd der udspilles i relation til dem.

 

Menneskesyn handler om både menneskets natur og dets adfærd, og her er vi ovre i psykologisk tænkning. I psykologien er der traditionelt tre overordnede grundsyn, der ligger til grund for de psykologiske teorier og deres tilblivelse.

 

Menneskesynet kan være enten:

  • Biologisk
  • Socialt eller relationelt
  • Humanistisk

 

Eller menneskesynet kan være en blanding af et eller flere grundsyn.

 

Principielt ville alle psykologiske teorier kunne klassificeres under et af de tre overordnede syn. Psykoanalytikeren Freuds teori og kognitionspsykologen Piagets teorier er fx funderet i et biologisk menneskesyn, fordi de to teoretikere tænker udvikling som et aldersrelateret og dermed biologisk fænomen.

 

Folkeskoleloven hviler på et humanistisk grundsyn, hvor den enkelte elev skal tilgodeses. Undervisningsmiljøloven hviler på samme syn, men her er der endvidere tydelige tegn på et sundhedssyn. Samtidig er børnesynet socialt eller relationelt, idet det antages, at tryghed og gode relationer mellem børn og mellem lærer og børn har betydning for læring.

 

Spørgsmål til menneskesyn er også spørgsmål til, hvorvidt menneskelig udvikling er indrestyret eller ydrestyret. Kommer udvikling inde fra mennesket selv, eller kommer den ved påvirkning udefra? I samme boldgade kan der rejses spørgsmål til, hvorvidt mennesket har en fri vilje, er aktør i eget liv og er ansvarlig for at få det bedste ud af det, eller om livet er bestemt fra start af i form af gener eller højere magter, måske endda af skæbnen.

 

Den slags spørgsmål knytter sig til opfattelser af mennesket, og svarene på dem er at forstå som menneskesynet.

 

Som figur ser det således ud:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Svarene på spørgsmålene har betydning for det pædagogiske arbejde og for lærerens møde med eleven. Læreren møder eleven med sit grundsyn, og læreren kan dermed være mere eller mindre optaget af at styrke elevens frie vilje være opgivende over for mulighederne for påvirkning af eleven. Hvis udvikling antages at komme indefra, er der ikke megen grund til at undervise eleverne.

 

Når menneskesyn skal klassificeres i pædagogisk forstand, kan man bruge fire kategorier (Hammerlin 2002):

  • Mekanisk
  • Dialektisk
  • Materialistisk
  • Idealistisk

 

Mekanisk vil sige, at mennesket har en form for indre program, der styrer det (indrestyret), mens dialektisk betyder, at mennesket påvirkes af omgivelserne (ydrestyret). Begrebsparrene materialistisk og idealistisk handler om spørgsmål om, hvorvidt mennesket er fysisk eller psykisk/åndeligt. Det svarer til det gamle spørgsmål til sjæl og legeme. Det giver fire kombinationer, og sat ind i skema ser det sådan ud:

 

 

 

 

 

 

 

Materialistisk

Idealistisk

Mekanisk Mekanisk/materialistisk

Mennesket formes af omgivelserne.

 

Mekanisk/idealistisk

Mennesket har nogle medfødte egenskaber (sjæl), og de er bestemmende for den enkelte

 

Dialektisk Dialektisk/materialistisk

Mennesket og omgivelserne påvirker gensidigt hinanden.

Der er tale om et symmetrisk forhold mellem menneske og omgivelser.

 

Idealistisk/dialektisk

Menneskets indre kan i en vis grad påvirkes, men mennesket har selv nøglen til sit liv og til løsning af sine problemer

 

Alle tiltag i skolen vil kunne klassificeres i denne firfeltsmodel.

 

Som eksempler kan nævnes, at menneskesynet bag LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse) er mekanisk/materialistisk, bag coaching ligger et idealistisk/dialektisk syn. De mange intelligensers pædagogik er baseret på et mekanisk/idealistisk grundsyn, mens AI (Appreasivtive Inquiri) må siges at hvile på et dialektisk/materialistisk syn, men for så vidt også et mekanisk/idealistisk menneskesyn, idet antagelsen her er, at alle mennesker har ressourcer.

 

Således er pædagogiske modeller og værktøjer alle affødt at en bestemt tænkning om mennesket, og for lederen er det centralt at kunne lede efter og udvikle egne værktøjer ud fra, der er i overensstemmelse med skolens grundsyn. Alle nye tiltag bør kritisk vurderes i forhold til deres grundsyn. Tiltag bør principielt matche skolens grundsyn, men somme tider forføres skoler eller endda hele kommuner til pædagogiske tiltag, der dybest set ikke hænger sammen med øvrige tiltag eller ikke stemmer overens med grundholdningerne til et godt børneliv.

 

Afklarede grundsyn bliver derfor et filter for alt uvæsentligt. Samtidig bliver forståelse for ovenstående en måde at kunne forholde sig kritisk til pædagogiske værktøjer – blandt andet også til nærværende kopimappe om værdiarbejdet!

 

Det er lederens opgave at skabe refleksioner over grundsyn (se kopiark om lederens igangsætning af sokratiske dialoggrupper i lærerkollegiet eller ledelsesteamet), som mange lærere ikke er bevidste om og derfor ikke arbejder eksplicit med. Refleksioner over børnesyn hænger nøje sammen med det øvrige værdiarbejde i skolen, så det er en god idé, at lederen starter med at afklare sit eget børnesyn (se kopiark: skema til afklaring af lederens børnesyn).

 

 

 

[Niveau 2]

 

Dialog og diskussion

 

Refleksioner over eget børnesyn og arbejdet med skolens børnesyn sker gennem refleksive og dialogiske processer.

 

Dialogen adskiller sig fra diskussionen, som vi er så glade for i vores kultur, ved at være undersøgende. De to samtaleformer er sat op over for hinanden i nedenstående skema:

 

DIALOG

DISKUSSION

Fælles undersøgelse

 

At overbevise den anden
Vi kan lære af hinanden

 

Jeg behøver ikke lære noget
Vi kan finde en fælles forståelse

 

Jeg har svaret – og det er det rigtige svar
Vi har forskellige perspektiver

 

Jeg vil vise dig, hvordan du tager fejl
Jeg lytter for at forstå – og for at kunne se dit perspektiv

 

Jeg lytter – men for at finde fejl
Jeg undersøger andre perspektiver end mit eget

 

Jeg forsvarer mine synspunkter
Jeg forsvarer retten til andre holdninger end de gængse

 

Jeg angriber dine holdninger
Jeg tror på den frie tanke

 

Jeg betvivler din ret til at tænke anderledes

 

Den sokratiske dialogform

Dialogsiden er inspireret af den særlige sokratiske dialogform. Sokratiske dialoggrupper (se kopiark om sokratisk dialog efter tragtmodellens seks principper) er en filosoferende samtaleform, der kan anvendes i stedet for vores sædvanlige diskussioner, hvor det gælder om at få ret.

 

I dialogformen gælder det om at undersøge nogle spørgsmål til bunds, og sokratiske dialoggrupper forholder sig fælles undersøgende til filosofiske spørgsmål som fx ”Hvad er et godt børneliv?” På sådanne spørgsmål er der ingen endegyldige sandheder, og det gælder ikke om at få ret. Man kan nemlig ikke overbevise andre om grundsyn. Målet med samtalen er at finde frem til fælles grundantagelser. Ved hjælp af dialogen opnås indsigt i egne antagelser og i gruppemedlemmernes.

En sokratisk dialog følger idéen i den venstre side af skemaet ovenover, og den har seks principper eller regler, der skal overholdes nøje. Reglerne har grafisk karakter af en tragt, hvorfor den også kaldes tragtmodellen. Alle kan deltage i sokratiske dialoger. Det kræver ingen teoretiske eller filosofiske forudsætninger, da udgangspunktet er egen praksis. Samtalen bevæger sig fra det konkrete til det abstrakte i nedenstående rækkefølge.

 

  1. Først rejses et filosofisk spørgsmål
  2. Deltagerne kommer med eksempler fra deres liv, der kan give kød og blod til spørgsmålet, og de vælger det bedste eksempel – hovedeksemplet – som nu vil blive grundigere undersøgt. Tragten snævres ind
  3. Deltagerne kommer på skift med nogle udsagn, der er karakteristisk for hovedeksemplet, De vælger sammen et eller flere hovedudsagn, som er dækkende for de andre, og tragten snævres yderligere ind
  4. Hovedudsagnet undersøges for, hvilke regler der gemmer sig i det, hvorved tragten igen foldes ud
  5. Reglerne undersøges for nogle principielle betragtninger
  6. Sidst undersøges det, hvilke grundlæggende antagelser der gemmer sig i principperne

 

Tragtmodellen 

 

 

  1. 1.      Filosofisk spørgsmål
  2. 2.      Hovedeksempel
  3. 3.      Hovedudsagn
  4. 4.      Regler
  5. 5.      Principper
  6. 6.      Grundlægende antagelser

 

 

 

 

 

 

 

Et eksempel på brug af tragtmodellen kan være:

  1. Hvad er et godt børneliv?
  2. Alle deltagere kommer med konkrete eksempler fra egen praksis, der kan belyse spørgsmålet om et godt børneliv, og deltagerne finder frem til det bedste eksempel – hovedeksemplet – som eksempelvis kan være: Et godt børneliv viser sig i idrætstimen, når alle børn er aktive med forskellige aktiviteter.
  3. Deltagerne finder frem til et udsagn, der kan være dækkende for et godt børneliv. Og eksemplificere her – osv. Eksemplet kan være: Børn vil gerne bruge deres ressourcer. Det er altså hovedudsagnet
  4. Deltagerne finder frem til nogle regler, der er til stede i hovedeksemplet og i hovedudsagnet -. Reglen kan eksempelvis være: Der skal være muligheder for forskellige aktiviteter.
  5. Deltagerne finder frem til nogle principper eller grundsætninger, der forekommer i hovedudsagnet. Det kan være: Lærere må have fokus på børnenes forskellige ressourcer.

 

  1. Deltagerne finder frem til nogle grundantagelser, der forekommer i hovedudsagnet. Det kan eksempelvis være: Alle børn har ressourcer, og læreren må sætte aktiviteter i gang, hvor børnene kan bruge og udvikle deres forskellige ressourcer.

Deltagerne finder frem til de grundlæggende antagelser om et godt børneliv – et godt børneliv er et liv hvor børnene bliver anerkendt for deres ressourcer. Efter afklaring af gruppernes grundlæggende antagelser samles de på en planche, der ophænges et centralt sted. Planchen hedder slet og ret ”Et godt børneliv”, og der kan eksempelvis stå ”Et godt børneliv handler om frihed” eller ”Et godt børneliv handler om omsorg”. Planchen bliver nu til en ”debatvæg”, hvor deltagerne kan komme med gode idéer til, hvordan man i skolen kan fremme et godt børneliv med frihed og omsorg. Pointen i arbejdsmetoden er, at frihed og omsorg ikke bliver abstrakte begreber eller floskler, fordi de er udsprunget at det praktiske levede hverdagsliv.

 

 

 

[Niveau 3]

Skema til afklaring af lederens børnesyn [word]

 

Skriv en case ned i nedenstående skema. Det kan være en aktuel sag om et barn, hvor nogle afgørende beslutninger har skullet træffes.

 

KONTEKST

Tid, sted, rum

 

 

 

 

 

AKTØRER

Hvem er impliceret, hvordan er relationerne, hvilke roller har de, hvordan er din rolle?

 

 

 

 

 

FORLØB

Beskriv selve forløbet eller situationen så kort som muligt og med de vigtigste begivenheder

 

 

 

 

 

PROBLEMET OG DETS LØSNING

Definer problemet og angiv, hvordan det blev løst eller kunne tænkes løst

 

 

 

 

 

 

 

Skemaer til undersøgelse af lederens case [word]

 

Nedenstående skemaer kan bruges til at undersøge casen på to måder:

 

Først

Hvordan løste du problemet?

 

 

 

 

 

Hvor kan du placere løsningen i firfeltsmodellen?

 

 

 

 

 

Beskriv dit børnesyn med egne ord?

 

 

 

 

 

Hvilke principper er gældende i dit syn?

 

 

 

 

 

Hvilke grundantagelser er gældende?

 

 

 

 

 

Er dette syn alment gyldigt for dig?

 

 

 

 

 

 

 

Dernæst

Læs casen grundigt igennem

 

 

 

 

 

Hvor går det galt for dig?

 

 

 

 

 

 

Hvad undrer dig?

 

 

 

 

 

 

Hvilke spørgsmål rejser sig for dig?

 

 

 

 

 

 

Skriv alle spørgsmål ned.

 

 

 

 

 

 

Hvad er hovedspørgsmålet?

 

 

 

 

 

 

Hvilke udsagn, der bedst dækker problematikken i spørgsmålet, kan nu formuleres?  

 

 

 

Hvilke regler er impliceret i dine udsagn?

 

 

 

 

 

Hvilke principper er impliceret i dine udsagn?

 

 

 

 

 

 

Hvilke værdier ligger til grund for dine udsagn?

 

 

 

 

 

 

Hvilke almene gyldigheder kan du udlede af ovenstående svar?

 

 

 

 

 

 

 

Skema til igangsætning af sokratiske dialoggrupper i lærerkollegiet eller i ledelsesteamet [word]

 

Dialoggruppen starter med en runde, hvor hver lærer fortæller om en situation, der har vakt til undren.

 

Noter:

 

Dialoggruppen vælger ”best case”, og det vil sige den situation, som alle kan identificere sig med.

 

Noter:

 

Dialoggruppen samtaler nu udelukkende om den valgte situation, og gruppedeltagerne tager på skift ordet med henblik på at forståelse af situationen.

 

Noter:

 

Dialoggruppen hjælper gennem dialog (en undersøgende samtale) medlemmet til at udfolde situationen til en case, der er en grundigere beskrivelse af den valgte situation fra praksis.

 

Noter:

 

Casen skrives som en kort tekst.

Casen:

 

 

 

 

 

Teksten analyseres af dialoggruppen ved at stille undrende spørgsmål.

Spørgsmål:

 

 

 

Resultatet af analysen opsummeres som en række dilemmaer eller udsagn.

 

Udsagn:

 

 

Dilemmaer:

 

 

Et af dilemmaerne gøres til genstand for en sokratisk dialog med brug af tragtmodellen

 

Dilemma:

 

 

 

 

 

Skema til sokratisk dialog efter tragtmodellens seks principper [word]

 

1. Et filosofisk spørgsmål:

 

Der rejses et overordnet og bredt spørgsmål til det valgte dilemma. Spørgsmålet har ikke noget svar på forhånd. (Det kan fx være ”Hvad er et godt børneliv”?)

 
2. Hovedeksemplet:

 

Alle deltagere kommer med konkrete eksempler fra egen praksis, der kan belyse spørgsmålet, og deltagerne finder frem til det bedste eksempel

 
3. Hovedudsagn:

 

Deltagerne finder frem til et udsagn, der kan være dækkende for hovedeksemplet

 
4. Regler:

 

Deltagerne finder frem til nogle regler, der er til stede i hovedeksemplet og i hovedudsagnet

 
5. Principper:

 

Deltagerne finder frem til nogle principper eller grundsætninger, der forekommer i hovedudsagnet

 
6. Grundlæggende antagelser:

 

Deltagerne finder frem til de grundlæggende antagelser om hovedeksemplet

 

 


Skema til gruppernes analyse af casen fra dialoggruppen [word]

 

Læs casen grundigt igennem

 

 
Hvor går det galt for jer?

 

 
Hvad undrer jer?

 

 
Hvilke spørgsmål rejser sig nu?

 

 
Skriv alle spørgsmål ned.

 

 
Hvad er hovedspørgsmålet?

 

 
Hvilke udsagn, der bedst dækker problematikken i spørgsmålet, kan nu formuleres?  
Hvilke regler er impliceret i disse udsagn?

 

 

 

 

Hvilke principper er impliceret i disse udsagn?

 

 

 
Hvilke værdier ligger til grund for disse udsagn?

 

 

 
Hvilke almene gyldigheder kan I udlede af ovenstående svar?

 

 

 

 

Skema til lederens opsamling af dialoggruppernes grundantagelser [word]

 

 

Filosofisk spørgsmål

Regler

Grundantagelser

 

Team 1

 

 

 

 

 

     
Team 2

 

 

 

 

 

     
Team 3

 

 

 

 

 

     
Team 4

 

 

 

 

 

     
Team 5

 

 

 

 

 

     
Team 6

 

 

 

 

 

     

 

Litteratur:

Hammerlin, Y. og Larsen, E. (2002): Menneskesyn i teorier om mennesket. Klim.

Udgivet i Artikler.